I de seneste uger har ’X Factor’-dommer Thomas Blachman og rapperen Tessa været efter hinanden i medierne. Deres beef startede, da de begge var til Zulu Awards i foråret, og Blachman i en takketale lettere overrislet råbte til den optrædende Tessa »Kom og knald mig«.
Det fik ikke Tessa til at reagere offentligt i første omgang, men forleden lagde hun altså en rap op på sin Instagram-profil. Starten af rappen lød sådan her:
’X Factor-reklame på min skærm mindede mig om et awardshow / hvor en en dum, stiv, gammel realitystjerne snakkede lort, som jeg ikke gav respons på / Jeg valgte at tie med alt, jeg kunne sige / men nu skal det ud, så jeg lagde det på beat / Folk tænker: ’Tessa kan tage det’, fordi jeg er ben’.
Og her kom jeg ikke længere, for hvad mener Tessa med, at hun er ’ben’? Er det mon en afkortning af ’skind og ben’, og mener hun så, at hun kan tage Blachmans upassende kommentarer, fordi hun er tynd?
Det lyder underligt.
Den moderne ordbog har ikke ’ben’ med som et tillægsord, og det er jo sådan, Tessa bruger det. Men den gamle ordbog har ’ben’ som tillægsord, og her betyder ’ben’ ’lige’ eller ’straks’, og det anvendtes mest som biord, f.eks. ’Han kom bent til mig’.
Denne brug er jo håbløst forældet, og det er Tessa ikke, så vi må lede videre.
Nu’ jeg bar’ ben
I rap er det almindeligt at bruge det, man kalder ’gadesprog’, der er »en sproglig varietet, som har baggrund i etnisk blandede miljøer«, som der står på Københavns Universitets hjemmeside om dialekter.
For nylig udkom Gadedanskordbogen, der indeholder 10 års gadesprog, og selvfølgelig kunne vi finde hjælp her. Under ’ben’ står der nemlig i denne ordbog, at det er en forkortelse for ’benhård’.
Tessa er altså benhård, og hun har sågar lavet et nummer, der netop hedder ’Ben’, og som bl.a. indeholder linjen ’Før var jeg problembarn / nu’ jeg bar’ ben / Gør min’ ting, så alle ved jeg’ benhård.’
Så kom jeg i tanker om, at en veninde for nylig skrev til mig, at hun syntes, at folk er begyndt at sige ’stenhård’ i stedet for ’benhård’. Jeg har selv lagt mærke til det samme.
Er ’benhård’ ved at blive erstattet af ’stenhård’?
Det er ’stenhård’, der er det ældste ord af de to, nemlig fra 1500-tallet, mens ’benhård’ ’kun’ er fra 1700-tallet, så det er jo i hvert fald ikke, fordi ’stenhård’ er et nyt udtryk i dansk. Men med Sprognævnets værktøj Tidslinjen kan jeg faktisk se, at ’stenhård’ er blevet hyppigere i aviserne de seneste 10 år, mens ’benhård’ er blevet sjældnere.
Er ’benhård’ ved at blive erstattet af ’stenhård’?
Det mener de ikke i Facebook-forummet ’Sprogbøffer og sprogjuveler’, hvor langt de fleste brugere rapporterer, at de anvender ’benhård’ mest. Men mange bemærker, at de bruger begge ord, afhængigt af hvilken sammenhæng der er tale om:
»Et gammelt brød kan være stenhårdt, mens det kan være benhårdt at fælde et træ eller miste en ven«.
Meget sikker og død
Tidligere brugtes ’benhård’ om fysiske ting, f.eks. brød, der var hårde som ben, altså som skelettet hos dyr og mennesker. I 1960’erne begyndte man dog efter svensk forbillede at kunne bruge ’benhård’ om noget meget belastende, enten fysisk eller psykisk, eller om nogen, der er meget strenge og ufølsomme.
Hvor ’benhård’ har fået udvidet sin betydning gennem årene, og faktisk også for den unge generation i dag kan betyde, at man er sej, cool og stærk, er det gået modsat for ’stenhård’.
Tidligere kunne stenhård bruges om fysiske ting som f.eks. brød og tillige om mennesker eller udtryk for menneskelige følelser. I dag oplyser den moderne ordbog bare, at ’stenhård’ betyder ’meget hård’, ligesom at ’stensikker’ og ’stendød’ betyder ’meget sikker og ’død’, mens stenhård altså ifølge sprogforummets brugere kun anvendes om fysiske ting, der er hårde, som f.eks. brød.
Men kan det nu passe?
Jeg tror, at den fornemmelse både min veninde og jeg har haft om, at ’stenhård’ er ved at udkonkurrere ’benhård’, skyldes, at ’stenhård’ netop ikke kun bruges om fysiske ting længere.
For eksempel stødte jeg på ’den stenhårde morgen- og aftenrutine’ på en hjemmeside om skønhedspleje, dvs. om en rutine, som følges uden svinkeærinder, og altså ikke noget med et materiale, der er hårdt.
Hun roaster Blachman
I eksemplet »så kom finanskrisen. Det hele ramlede sammen om ørerne på os. Det var stenhårdt!« bruges ’stenhårdt’ om noget psykisk belastende, og her om noget fysisk belastende:
»[Fodboldspilleren] Simon Kjær er formentlig ude resten af sæsonen, men han arbejder stenhårdt hver eneste dag«.
I begge eksempler bruges ’stenhårdt’, sådan som ’benhårdt’ ellers plejede at blive brugt. Endelig kommer her et sidste eksempel, hvor det er fighten mellem Tessa og Blachman, der omtales:
»Hun roaster Blachman i helt særegen grad gennem 20 stenhårde bars (linjer med raptekster)«.
Tessa er altså ikke kun ben, hun er også sten.
Giv artiklen videre
Som abonnent kan du ubegrænset dele artikler med dine familie og venner.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
