0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Blå partier blokerer for lavere dagpengesats for nyuddannede

V, K og LA vil ikke skære dimittendsats, da det går til at hæve dagpengesatsen i de første måneders ledighed.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Philip Davali/Ritzau Scanpix
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Venstre, Konservative og Liberal Alliance vil blokere for at sænke dagpengebeløbet for nyuddannede - kaldet dimittendsatsen.

Det skriver Børsen.

Dermed risikerer regeringen ikke at kunne gennemføre en væsentlig del af reformaftalen ’Danmark kan mere I’, der blev præsenteret fredag.

En del af aftalen er at sænke dagpengesatsen for nyuddannede fra 12.018 kroner om måneden til 9514 kroner.

Men det er ikke muligt at gøre på denne side af et folketingsvalg, medmindre partierne bag dagpengereformen fra 2015 er med på det.

De tre blå partier er i kredsen bag dagpengereformen, men var ikke med i fredagens aftale, der blev indgået mellem Socialdemokratiet, De Radikale, SF, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne.

Venstre bakker op om en lavere dimittendsats, men partiet vil ikke gøre det på regeringens præmisser.

Det skyldes, at pengene blandt andet skal gå til at hæve dagpengene i de tre første måneder, efter at man har mistet sit job.

»Der er jo et forlig (på dagpengeområdet, red.). Det vil sige, man skal være enige om, hvad pengene skal bruges til. Det er vi så ikke«, siger finansordfører Troels Lund Poulsen (V).

»På trods af det har man alligevel valgt at lave en aftale mod bedre vidende. Det synes jeg er forkert, og jeg synes også, det er dumt«, siger han til Børsen.

Samme toner kommer fra Alex Vanopslagh, der er partileder for Liberal Alliance.

Hos De Konservative kalder finansordfører Rasmus Jarlov det over for Børsen underligt, at regeringen har præsenteret en aftale, hvor ’så godt som ingenting kan lade sig gøre’.

En nedsættelse af dimittendsatsen skal sammen med en halvering af dagpengeperioden for dimittender og et sprogkrav til samme gruppe være med til at øge arbejdsudbuddet med knap 8000 personer i 2025.

Det er to tredjedele af de 12.000 personer, som hele reformaftale ventes at øge arbejdsudbuddet med.

Hos Socialdemokratiet siger finansordfører Christian Rabjerg Madsen, at man tager både virksomheder og erhvervsliv som gidsler på grund af ’Christiansborg-fnidder’.

Socialdemokratiet vil indkalde til drøftelser med de blå partier, der er en del af kredsen bag dagpengereformen, oplyser han til Børsen.

ritzau

Giv artiklen videre

Som abonnent kan du ubegrænset dele artikler med dine familie og venner.

Læs mere:

Annonce

Uden for citat

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden