0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.


Efter et år med Biden som præsident er demokraterne i Kongressen nødt til at indse, at de er ved at berede vejen for Donald Trump

Blot et år efter sin magtovertagelse kæmper USA’s præsident mod uret.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Robyn Beck/Ritzau Scanpix
Foto: Robyn Beck/Ritzau Scanpix
Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Opbakningen til ham er styrtdykket. Coronaen er endnu ikke under kontrol. USA er stadig splittet, ja, selv hans eget parti er det. Og rundt om i verden gyser man allerede ved tanken om, at Donald Trump måske kan vende tilbage som præsident.

Kort sagt: Når Joe Biden torsdag markerer sit første år som USA’s præsident, sker det fra en position i politisk kviksand. Bidens løfter om at genforene amerikanerne og genindtage et troværdigt globalt lederskab er sandet til.

Det begyndte ellers lovende. Joe Biden førte USA tilbage i klimakampen. Han fik hurtigt vedtaget store hjælpepakker og dernæst en løfterig infrastrukturpakke. Økonomien buldrer derudad. Og allerede i sit første år som præsident har han normaliseret amerikansk udenrigspolitik så meget, at USA igen fremstår som en troværdig partner. Altså, bare tænk tanken, at det var en Donald Trump, der skulle have håndteret Ruslands truende invasion af Ukraine … Uha.

Men meget er desværre også gået i stå. Joe Biden har ikke fået styr på coronakrisen, der har kostet 850.000 amerikanere livet. Inflationen koger og syder. Og den nu 79-årige præsident har heller ikke fået løst den migrationskrise, som han satte vicepræsident Kamala Harris i spidsen for. I stedet ligner hun nu et forpjusket bud på et demokratisk generationsskifte.

Målet om at genforene USA er heller ikke indfriet. Biden har svært ved at komme igennem med sin politik. Og den demokratiske krise er stadig så dyb, at det op til efterårets midtvejsvalg peger mod en sejr til et republikansk parti, der har samlet sig bag Trump og hans løgnefortællinger om valgfusk. Omvendt har Biden ikke formået at holde sit parti samlet, hvorfor hans store social-, valg- og klimareformer er kørt fast i modstand fra sølle to partifæller.

Læg dertil den buldrende Ukraine-krise, der kan blive en afgørende udenrigspolitisk test af en Biden-regering, der stadig ikke har rystet sommerens kaotiske tilbagetrækning fra Afghanistan af sig.

Så den amerikanske præsident er i krise. Og med udsigten til nederlag ved det kommende midtvejsvalg har han og demokraterne reelt kun et år til at komme tilbage på sporet.

Det er ikke kun Joe Bidens ansvar, men i høj grad også de demokraters, der modarbejder ham i Kongressen. De er nødt til at indse, at de lige nu er ved at berede vejen for Donald Trump. Det har hverken USA eller verden råd til. jarl-

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Giv artiklen videre

Som abonnent kan du ubegrænset dele artikler med dine familie og venner.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden